Afbestillingspolitik

Hvis du som kunde ønsker at ombooke eller annullere

Ved mere end 72 timer til oplevelsen kan du ombooke eller annullere din tilmelding via link i din bekræftelsesmail eller ved at kontakte Arrangøren direkte på workshop@makit.dk

Ved mindre end 72 timer til oplevelsen, kan oplevelsen hverken ombookes eller annulleres. Vær opmærksom på, at arrangementerne ofte omfatter forberedelser, som indebærer udgifter, der skal dækkes, og du kan derfor ikke få pengene tilbage for det bookede arrangement.

Hvis du på dagen (eller inden for 72 timer) bliver forhindret i at deltage

Hvis der er opstået noget uforudsigeligt umiddelbart før eller på dagen for oplevelsen (fx sygdom), bedes du kontakte den oplevelsesansvarlige så de ved, at du ikke deltager alligevel. Kontaktoplysningerne finder du i bookingbekræftelsen. Alternativt er du som udgangspunkt velkommen til at give din billet til anden side.

Aflysning eller ændringer fra Arrangørens side

Arrangøren kan ved for få tilmeldinger eller andre uforudsete hændelser aflyse arrangementet med 24 timers varsel. Antallet af tilmeldte afhænger af det enkelte arrangement.

Ved akut opstået sygdom hos Arrangøren vil aflysning kunne foretages frem til 2 timer før arrangementets start.

Ved aflysning fra Arrangørens side, vil pengene for arrangementet refunderes.

Arrangøren kan ikke gøres ansvarlig for tab lidt pga. foretagne ændringer, idet Arrangøren på forhånd har taget forbehold for de foretagne ændringer.

Ved booking af Børnefødselsdag eller Privat Event

Ved booking af datoen & tidspunkt for en børnefødseldag eller et privat arrangement via bookingsiden, forbeholder Arrangøren sig ret til at annullere en sådan booking hvis det konflikter med øvrige arrangementer. En booking af en Børnefødselsdag eller Privat Event er først gældende når mail med bekræftelse er modtaget direkte fra Arrangøren (event@makit.dk) med foreløbig beskrivelse af det ønskede arrangement.